Vores direktør Knud-Erik Nielsen har besluttet, at han vil reducere den tid som han bruger på at arbejde i de sidste år, inden han går på pension.

Knud-Erik har derfor valgt at fratræde som direktør og udtræde af ledelsen i Revision 2 A/S pr. 31. marts 2019. Han fortsætter herefter som ansat registreret revisor frem til den 30. september 2019.

Vi er naturligvis kede af at Knud-Erik, som var medstifter af Revision 2 A/S i 1987, ikke længere vil være en del af vores firma. Vi har selvfølgelig forståelse for beslutningen og ønsker vores nu tidligere kaptajn god vind fremover!

En ny kaptajn træder til

Steen Laursen overtager posten som administrerende direktør i Revision2 A/S pr. 1. april 2019.

Partnerkredsen består herefter af Steen Laursen, Jan Andreasen og Irene Madsen.

50 år samt 25-års og 10-års jubilæum

Selvom Steen er ny i rollen som kaptajn, er han bestemt ikke ny – heller ikke i Revision 2 A/S J. Steen har således været i firmaet i 25 år den 18/4 2019 og fylder desuden 50 år til sommer, og det skal naturligvis fejres!

Men her slutter festen ikke! For det er netop i disse dage 10 år siden vi flyttede til vores nuværende lokaler på Vestre Kongevej i Viby.

Vi vil derfor gerne invitere til reception fredag den 20. september 2019 fra kl. 14 – 17 på vores kontor, Vestre Kongevej 4E, 8260 Viby J.

Du er velkommen til at komme forbi og sige farvel til den gamle og velkommen til den nye kaptajn samt ønske Steen og Revision 2 A/S tillykke med fødselsdag og jubilæum.

Hvad siger revisorens kone, når hun ikke kan sove?
“Skat, fortæl om dit arbejde”